Elevtiden

Klik for at lytte med (5 minutter):

Skoletiden i Odense og elevtiden på Fyns Venstreblad var tæt forbundne. Som kun 11-årig mente Børge Outze at have skaffet sig en aftale på plads om, at han straks efter realeksamen kunne begynde på bladet. Skoletiden betragtede han derfor blot som een lang forberedelse til journalistikken. Prioriteringen af skolefagene var derefter.

Endnu mere gjaldt det skolegangens øvrige aktiviter. Han startede og blev redaktør af skolebladet BAUNEN. Han vandt en af tidens første landsdækkende stilekonkurrencer og fik stilen på tryk, endnu før han netop fyldt 16 år mødte op på avisen i 1928 – hvor han først blev antaget for at være det nye bladbud. Han fik dog tilbud om i det mindste at kunne blive sommeren over som journalistisk ferievikar. “Vikaren” skrev fra dag 1 – og vedblev dermed til sin død i 1980…

Fyns Venstreblad

Klik for at lytte med (7 minutter):

Fyns Venstreblad havde ry som en af provinsens aller bedste aviser, men blev alligevel allerede i slutningen af 1920’erne trængt af de øvrige fire lokale aviser, der udkom i Odense. Avisen havde kun fem faste medarbejdere. Det blev Børge Outzes store chance. Han blev i løbet af blot få måneder kastet ud i at arbejde med alle journalistiske genrer fra referater over reportager og interviews til causerier og ledende artikler.

Han lærte sig fagets håndværk og muligheder til bunds i elevtiden, der dengang kun var to år. Allerede som 18-årig var han færdiguddannet journalist og fortsatte i det dynamiske pressemiljø i Odense frem til 1936, da han fra en stilling som redaktionssekretær på Venstrebladet blev lokket til hovedstadspressen bl.a. for at skrive de causerier, hvormed han tidligt havde slået sit navn fast i Odense.

Nationaltidende

Klik for at lytte med (8 minutter):

Klik på billedet for at se bagsiden.

Børge Outzes ansættelse på det konservative københavnske dagblad Nationaltidende i 1936 i en dobbeltrolle som reporter og redaktionssekretær skete ikke uden dramatik. Konservativ Ungdom mødte op og forlangte et tilsagn om, at han ikke måtte beskæftige sig med politisk stof. Det betød, at Outze fik mulighed for som journalist at arbejde med alle andre stoformåder, især de store reportager.

Stemningen blandt bladets medarbejdere var mere markant anti-nazistisk end på de andre københavnske aviser. Frygten for, hvad udviklingen i Tyskland kunne føre med sig også i Danmark, betød et stærkt sammenhold blandt journalisterne og en ganske særlig stemning på bladet.

Det illegale Information

Klik for at lytte med (5 minutter):

Det illegale Information holdt sig selv over dåben – og navngav sig selv. Information blev startet på Nationaltidende ved en art selvantændelse i de illegale bladmiljøer i København.

De illegale redaktører kom på Nationaltidende for hos Børge Outze at få de nyheder, der på grund af tysk censur ikke kunne trykkes i avisen. Det var både farligt og besværligt at have dem på redaktionen. I stedet begyndte Outze i 1943 at samle og systematisere de illegale informationer til et dagligt nyhedsbrev. For at forebygge, at disse nyheder ved en fejl skulle komme i avisen, blev de øverst forsynet med ordene “Til Information”, snart stod der blot “Information” – og det illegale nyhedsbureau var skabt.

De illegale aktiviteter blev så omfattende, at de fra 1944 ikke længere kunne foregå på Nationaltidende. De illegaliserede journalister måtte gå helt under jorden. Med daglig forbindelse til BBC i London kom BBCs danske dækning til at fungere som Informations radioavis helt frem til befrielsen 4. maj 1945.

Det legale Information

Klik for at lytte med (7 minutter):

Det illegale nyhedsbureau Information gik over jorden selve befrielsesaftenen 4. maj 1945 og forvandlede sig under Børge Outzes ledelse til et legalt dagblad af samme navn, uafhængig af økonomiske interesser og uafhængig af partipolitik.

De første år var den erklærede hensigt at føre modstandsbevægelsens idealer ud i livet i efterkrigstidens Danmark, tydeligst markeret ved bladets forsvar for minoriteters ret til at komme til udtryk i åbne debatspalter.

På et vigende avismarked er det lykkedes Information at bide sig fast som en nicheavis med et meget stort antal abonnenter i forhold til oplaget. Outzes legendariske 5000 ledere blev på samme tid Informations vimpel og ballast helt frem til hans død i 1980.

Flugtbrevet

Dette er det mest dramatiske øjeblik i Børge Outzes liv, hans egen skildring af flugten fra Gestapo, fortalt i et brev til den nære familie, skrevet i selve flugtdøgnet – endnu før han havde bragt sig i sikkerhed i Sverige. Brevet offentliggøres her for første gang.

Stilen er kortfattet og koncis, for der var angiveligt mindst 30 andre breve at skrive – først og fremmet til modstandsfolk, hvis signalement han havde haft lejlighed til at se under afhøringerne hos tyskerne, og som det derfor gjaldt om at advare, så de kunne tillægge sig et nyt udseende og endnu en ny identitet. Det sidste var på dette tidspunkt i 1944 det letteste af verden, for illgale legitimationspapirer blev fremstillet næsten “industrielt” af det illegale politi. Så travlt havde Outze med at advare andre, at alle personlige følelser og hensyn blev skubbet til side, herunder mulighederne for et møde i København selve flugtaftenen med hustruen Ruth Outze og datteren Annemarie Outze. Brevets “Ruth i Bogense” er en søster.

Outze kom over Øresund med en kutter, der sejlede for Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Han havde så travlt i flugtdøgnet, at det i hans erindring kom til at fylde adskillige døgn. Men flygtningetjenestens koncise regnskaber viser, at “Outze, Børge, f. 18. 3.1912 i Odense” er “udbragt” 17.11. 1944 som så vigtig en person, at flygtningetjenesten undtagelsesvis organiserede en hel sejlads for en enkelt person.

Outze fortæller mere

Man skal være noget for nogen

(1.38) Som illegalt nyhedsbureau 1943-1945 var det ikke svært for Information at finde en eksistensberettigelse. Den bestod i at bryde den tyske censur.
På efterkrigstidens krympende danske avismarked blev det derimod hurtigt nødvendigt at finde en specifik rolle for Information. Børge Outze opfandt nyskabelsen “niche-avisen” – uden at bruge udtrykket.


Kvartalskriserne på Information

(2:55) “Kvartalskriserne”, der truede Information på livet, var i lange perioder i 1950’erne og 1960’erne næsten månedlige foreteelser. Alligevel fralægger Børge Outze sig enhver ære for at have reddet avisen. Æren tilkommer medarbejderne, mener han. Selv havde han det under kriserne lettere end yngre medarbejdere. Oplevelserne under krigen gav ro under aviskriserne!


Jeg tænker bedst med en skrivemaskine

(4:21) Utallige er de journalister og forfattere, der gennem årene henvendte sig til Børge Outze for at få råd og vejledning om skriveprocessen. De gik alle forgæves! For Outze var begyndt at skrive som 11-årig – og var bare blevet ved. Alligevel røber han her lidt af hemmelighederne ved at sætte sine følelser på tryk under tidpres og uden efterfølgende at kunne rette. At skrive er en stemning…


Akademikeravisen Information

(3:37) Et tilbagevendende problem for Information har været, at avisen blev betragtet som så udtalt en akademikeravis, at den nærmest var usælgelig i andre miljøer. Børge Outze ville det anderledes. Han ville videre ud med ganske almindelige danske ord, renset for fagsprog og anden formidlingsmæssig dårligdom. Her røber han opskriften på at skrive til læsere, der kan være klogere end skribenten.


Det er vigtigt, at pressen forholder sig kritisk til – pressen

(2:18) Information blev fra befrielsesøjeblikket i 1945 af andre aviser opfattet som en nytilkommen farisæer i dansk presse, fordi avisen kritisk beskæftigede sig med andre avisers forhold som en del af en generel kritisk overvågning af magten i samfundet. Pressens egne forthold var ifølge datidens redaktører bestemt ikke noget, der kom læserne ved. Modsat mente Børge Outze, at avisernes opgave var at påvise fejl, også egne fejl.


Lidt liv er der i den gamle redaktør endnu

(3:50) Børge Outze gør status: Et stilskifte fra at have været en af de yngste, der var med til at forny dansk presse, og som skabte sig sin helt egen avis, til som 62-årig at lade sig ansætte på 1-årige kontrakter på det nu medarbejderejede Information, så han ved, at ejerne kan være sikre på at komme af med ham, den dag han ikke længere egner sig til at være bladchef.

Billeder

Et af de mest dramatiske øjeblikke i Børge Outzes liv er foreviget på dette tilsyneladende udramatiske billede, taget fra den lejlighed, hvor han efter flugt fra Gestapo spiste morgenmad 17. november 1944. Outze er netop gået ombord på kutteren, som han benytter til flugten til Sverige. Kutteren ligger ved Christians Brygge, omtrent hvor Det kongelige Bibliotek ligger i dag. Mændene på kajen er Knud Dyring-Olsen og baron Gustav Blixen-Finecke, som hjalp med flugten.


Outze var livet igennem skrivemaskinens mand. Men som flygtning i Sverige måtte han i krigens sidste faser alligevel påtage sig rollen som en “anonym frihedskæmper”, der fra talerstole i den svenske hovedstad og den svenske provins tryllebandt sit publikum med fortællinger om livet under jorden i det besatte Danmark. Han påtog sin den uvante rolle som foredragsholder med fatalistisk ro, psykologisk netop beskyttet af rollen som anonym frihedskæmper. Ingen vidste jo, hvem han var! Så forekom talerstolen straks mindre farlig for “pennens mand”…


Forfatteren Karl Bjarnhof og radiojournalisten Poul Overgaard Nielsen i modstandsbevægelsens illegale radiostudie, der havde Information som vigtigste kilde for sine udsendelser.


Børge Outze fik mulighed for at foretage en fingeret flugt fra Gestapo mod at love fra Stockholm at spionere mod Sovjetunionen. Aldrig så snart var han vel ankommet til det neutrale Sverige, før han skiftede agent-rollen for Tyskland ud med en modsat rettet rolle som ugentlig kommentator i BBC. Her fortalte han om udviklingen i det tyskbesatte Danmark. Outzes radiomanuskripter blev oplæst af bl.a. Johannes G. Sørensen, her på billedet, der også bragte så mange af det illegale Informations nyheder fra Danmark, at BBCs udsendelser til Danmark i krigens sidste faser kom til at fungere som Informations radioavis – af sikkerhedsmæssige grunde dog uden kildeangivelse!


Aldrig så snart var Børge Outze som illegal flygtning kommet i land i Sverige, før pressefotograf Jakob Maarbjerg fik fremskaffet et sæt nyt tøj og en rejseskrivemaskine, så den illegale stjernejournalist behørigt kunne meldes ankommet i de frie journalisters rækker – ifølge Outze selv et noget “opstyltet” billede, som “forfulgte” ham længe…


Børge Outzes navn blev i samtiden ofte opfattet som et ‘købt’ skribentnavn. Men det er det ikke. Familienavnet var Outzen Kristensen og havde frisiske aner. Familien ville dog gerne kunne nøjes med at kalde sig Outzen. Det satte medlemmer af slægten Outzen sig imidlertid imod. Men ved kongebrev (“Vi Frederik den Ottende…”) fra april 1911 fik familien ret til at føre slægtsnavnet Outze. Børge Outze, født 18. marts 1912, blev den første født Outze.


“Jeg lover at gøre mig hæderlige anstrengelser for at gøre bladet så godt som muligt både hvad udstyr og indhold angår, men uden mine abonnenters hjælp vil det sikkert ikke lykkes. Jeg opfordrer derfor mine ærede læsere til at indsende bidrag til bladet, hvor de vil blive optaget med det samme, såfremt der da er plads. Det meste vil komme til at henhøre under rubrikken Ordet Frit. Men hvis I har noget, I gerne vil sælge eller købe, f.eks en luftbøsse, frimærker, sportsbilleder, kaniner eller lignende, kan I blot indsende annoncer. De er i modsætning til annoncer i andre blade fuldstændig gratis. Redaktionen er uden ansvar for, hvad der skrives under Ordet Frit. Indsenderen må selv lægge navn til. Skriv nu flittigt i bladet, alle indlæg modtages med glæde af Børge Outze, Skibhusvej 198.”

Ovenfor, Skolebladet BAUNEN 1926 (vi har her brugt moderne retskrivning for at gøre teksten lettere at læse).

Video-interview

Mandag den 5. maj 1975 fyldte dagbladet Information 30 år, og fødselsdagen blev fejret i et festtelt i Kongens Have i København. Samme dag bragte TV-Avisen et interview med Børge Outze, lavet af yngste reporter Lasse Jensen, der den gang var 29 år. Indslaget kan ses her, venligt stillet til rådighed af Lasse Jensen/DR arkiv.

Videoen kan også ses på Youtube her.