Billeder

Et af de mest dramatiske øjeblikke i Børge Outzes liv er foreviget på dette tilsyneladende udramatiske billede, taget fra den lejlighed, hvor han efter flugt fra Gestapo spiste morgenmad 17. november 1944. Outze er netop gået ombord på kutteren, som han benytter til flugten til Sverige. Kutteren ligger ved Christians Brygge, omtrent hvor Det kongelige Bibliotek ligger i dag. Mændene på kajen er Knud Dyring-Olsen og baron Gustav Blixen-Finecke, som hjalp med flugten.


Outze var livet igennem skrivemaskinens mand. Men som flygtning i Sverige måtte han i krigens sidste faser alligevel påtage sig rollen som en “anonym frihedskæmper”, der fra talerstole i den svenske hovedstad og den svenske provins tryllebandt sit publikum med fortællinger om livet under jorden i det besatte Danmark. Han påtog sin den uvante rolle som foredragsholder med fatalistisk ro, psykologisk netop beskyttet af rollen som anonym frihedskæmper. Ingen vidste jo, hvem han var! Så forekom talerstolen straks mindre farlig for “pennens mand”…


Forfatteren Karl Bjarnhof og radiojournalisten Poul Overgaard Nielsen i modstandsbevægelsens illegale radiostudie, der havde Information som vigtigste kilde for sine udsendelser.


Børge Outze fik mulighed for at foretage en fingeret flugt fra Gestapo mod at love fra Stockholm at spionere mod Sovjetunionen. Aldrig så snart var han vel ankommet til det neutrale Sverige, før han skiftede agent-rollen for Tyskland ud med en modsat rettet rolle som ugentlig kommentator i BBC. Her fortalte han om udviklingen i det tyskbesatte Danmark. Outzes radiomanuskripter blev oplæst af bl.a. Johannes G. Sørensen, her på billedet, der også bragte så mange af det illegale Informations nyheder fra Danmark, at BBCs udsendelser til Danmark i krigens sidste faser kom til at fungere som Informations radioavis – af sikkerhedsmæssige grunde dog uden kildeangivelse!


Aldrig så snart var Børge Outze som illegal flygtning kommet i land i Sverige, før pressefotograf Jakob Maarbjerg fik fremskaffet et sæt nyt tøj og en rejseskrivemaskine, så den illegale stjernejournalist behørigt kunne meldes ankommet i de frie journalisters rækker – ifølge Outze selv et noget “opstyltet” billede, som “forfulgte” ham længe…


Børge Outzes navn blev i samtiden ofte opfattet som et ‘købt’ skribentnavn. Men det er det ikke. Familienavnet var Outzen Kristensen og havde frisiske aner. Familien ville dog gerne kunne nøjes med at kalde sig Outzen. Det satte medlemmer af slægten Outzen sig imidlertid imod. Men ved kongebrev (“Vi Frederik den Ottende…”) fra april 1911 fik familien ret til at føre slægtsnavnet Outze. Børge Outze, født 18. marts 1912, blev den første født Outze.


“Jeg lover at gøre mig hæderlige anstrengelser for at gøre bladet så godt som muligt både hvad udstyr og indhold angår, men uden mine abonnenters hjælp vil det sikkert ikke lykkes. Jeg opfordrer derfor mine ærede læsere til at indsende bidrag til bladet, hvor de vil blive optaget med det samme, såfremt der da er plads. Det meste vil komme til at henhøre under rubrikken Ordet Frit. Men hvis I har noget, I gerne vil sælge eller købe, f.eks en luftbøsse, frimærker, sportsbilleder, kaniner eller lignende, kan I blot indsende annoncer. De er i modsætning til annoncer i andre blade fuldstændig gratis. Redaktionen er uden ansvar for, hvad der skrives under Ordet Frit. Indsenderen må selv lægge navn til. Skriv nu flittigt i bladet, alle indlæg modtages med glæde af Børge Outze, Skibhusvej 198.”

Ovenfor, Skolebladet BAUNEN 1926 (vi har her brugt moderne retskrivning for at gøre teksten lettere at læse).